Besøg det elektroniske trykværksted

(Videoer fra 2007)

Vi har været i arkivet og fundet nogle gamle videoklip frem, som du nu kan se både her og på YouTube.

Da Bitten Hansen i 2007 holdt åbent hus præsenterede hun egne arbejder udstillet i trykværkstederne og havde samtidig en dvd kørende med disse videoklip. Så kunne besøgende både nyde kaffe, kage og lidt mere af Bitten Hansens univers præsenteret i både lyd og levende billeder.

Kig selv med. God fornøjelse.

.
Næsehorn og serigrafisk tekstiltryk

6:58. Bitten Hansen trykker med serigrafirammer med fotografisk overførte motiver. Næsehorn er blandt inpirationskilderne og denne video blev optaget til Åbent Hus 2007 i Døstrup ved Hobro, hvor tekstilkunstneren inviterede indenfor i trykværkstederne, der var omdannet til udstillingslokaler.

.
Tekstilkunst på udstilling

3:14. Tekstilkunstneren Bitten Hansen har siden 1968 arbejdet med tekstiltryk. Både som underviser og været udøvende. Som tekstiltrykker har hun deltaget i mange udstillinger i Danmark, Sverige, Island, Tyskland og på tv. Bl.a. undervist og udstillet hos Gallerie Smend – det internationale tekstilgalleri i Köln, og hun er optaget i den internationale Fiberarts Design Book.
Som smagsprøve på tilbageblik blev denne video lavet til Åbent Hus 2007 i Døstrup ved Hobro, hvor tekstilkunstneren inviterede indenfor i trykværkstederne, der var omdannet til udstillingslokaler.

.
Åbent hus hos Bitten Hansen 2004 og 2006

4:34. Når tekstilkunstneren Bitten Hansen i Døstrup ved Hobro hvert eller hvert andet år slår dørene op og byder indenfor til åbent hus er det et tilløbsstykke.
Denne video med glimt fra åbent hus i 2004 og 2006 blev lavet til Åbent Hus 2007, hvor tekstilkunstneren inviterede indenfor i trykværkstederne, der var omdannet til udstillingslokaler.

.
Stoftryk: historisk i Danmark

Bitten Hansen har et af Danmarks største fagbiblioteker om stoftryk. Vi tager et kig i bøgerne og får nogle highlights af stoftrykkens historie i Danmark.
Denne video blev lavet til Åbent Hus 2007, hvor tekstilkunstneren inviterede indenfor i trykværkstederne, der var omdannet til udstillingslokaler.

.
På kursus hos Bitten Hansen

Bitten Hansen er en af landets mest erfarne tekstilundervisere. Siden 1974 har hun arbejdet som underviser på forskellige niveauer, bl.a. har hun i 10 år været hovedfagslærer på håndarbejdsseminarium, har undervist på højskoler, efteruddannelseskurser, seminarier, daghøjskoler, aftenskoler og deltaget i internationale tekstilkonferencer og projekter. Fra 2006 har hun etableret Danmarks nye skole for tekstiltryk og design: Tekstil- & design-certificering.

I denne video kan du møde et lille udpluk af de mange kursister, som Bitten Hansen har undervist. Tak til jer der stillede op til fotografering – I har inspireret mange andre!

Denne video blev lavet til Åbent Hus 2007 i Døstrup ved Hobro, hvor tekstilkunstneren inviterede indenfor i trykværkstederne, der var omdannet til udstillingslokaler.