Tekstil-zoo

Artikel om besøg i Bitten Hansens tekstilværksted

Gammelt håndværksfag: På besøg i kunsthåndværkerens tekstilværksted

– Farver betyder utrolig meget i mit liv. Jeg tror jeg ville blive syg og visne hen, hvis jeg ikke kunne få lov til at arbejde med farver og tekstil, fortæller Bitten Hansen i sit trykværksted i landsbyen Døstrup ved Hobro.

Iført et stort forklæde og opsmørgede ærmer trækker hun en mørk farve frem og tilbage i en træramme, hvor der er udspændt en nylongaze på. Et kraftfuldt og utrolig detaljeret mønster efterlades på stoffet nedenunder.

Stoftryk er ikke kun primitiv kartoffeltryk eller tryk med en lineoleumsblok, som mange folk fejlagtigt tror. Serigrafitryk er professionel motivformidling og blevet Bitten Hansens lidenskab.

Sort på sort
Bitten Hansen trykker motivet flere gange på nøje udtænkte placeringer. At det er mørkt stof hun trykker et mørkt mønster på er blot et af hendes specialer:
– Nu skal det bare tørre og dampes, så skulle der gerne blive et hvidt mønster, hvor jeg har trykt med rammen, bedyrer hun.

Metoden hedder “ætsning”, og er mindre drabelig end det umiddelbart lyder. Man kan simpelthen fjerne farver som tidligere er tilføjet stofstykket på en langt mere raffineret måde end med viskelæder eller børnenes trylletusser.

Den erfarne tekstiltrykker starter en af de mange store propeller, så den nytrykte stofbane får luft. Hun går ud i det tilstødende køkken, der er fyldt med farvebægre, farvepulver og vægte, hvoraf en vejer hundrededele gram. Hurtigt og let skyller hun farvestoffet af serigrafi-rammen.

– Jeg elsker spændvidden i farverne: De kan sættes på, tages af og samarbejde med hinanden. Kemien er vigtig, for jo mere kemi man kan, jo bedre kan farverne beherskes – så kemi er vildt spændende, når det lykkes.

Let som et næsehorn
Bitten Hansen har i over 30 år arbejdet med tekstiltryk. De seneste år har hun deltaget i 2-3 årlige udstillinger og produceret værker til virksomheder, institutioner og kommuner.

– Inspirationen kommer fra naturen, fra myter og historier, fortæller hun, og et blik rundt på væggene i trykværkstedet med halvfærdige arbejder og skitser afslører, at både savannens dyr, Ægyptens pyramider og hjemlige runer og helleristninger smitter af på tekstilkunstnerens motivvalg.

– Fra naturen bruger jeg især dyr, som fortæller en historie. Det er f.eks. myrer, som er både flittige og opbygger et fantastisk bo. Eller næsehornet, der har kraft, energi og jordforbindelse. Det tonstunge dyr står solidt plantet på alle fire ben, mens myren er lille og let.

– Det næstvigtigste er spændvidden i tekstilernes egenskaber. De kan strækkes, krympes, være grove eller fine og samarbejde eller skabe kontrast. Jeg arbejder kun med naturmaterialer – bomuld, hør, silke og uld, siger hun og nævner at motiver og tekstilvalg kan bringe nye oplevelser:
– F.eks. er det sjovt at se et stort, tungt næsehorn på et silketørklæde, der er let og luftigt.

Forside og bagside
På en af væggene i trykværkstedet hænger to færdigtrykte vægtæpper med engle, grønne marmoreringer og arbejdsomme myrer i en kobberverden. Tæpperne skal gøres klar til den kommende udstilling, men inden de gøres færdige i systuen skal der laves bagstykker, som syes sammen med de trykte stofbaner.

– De bliver så 140 gram stof, siger Bitten Hansen, næsten for sig selv, mens hun rører noget hvidt pulver op med et par skefulde sort farvepulver. Begge portioner er nøje vejet af.

– Det er for kedeligt at indfarve med hånden i baljer, når det bare skal være ensfarvet, forklarer den drevne tekstilkunstner og putter både farveblanding og tekstiler i vaskemaskinen.
Der er ikke meget 70’er batik over de rutineprægede dele af processen. Selvom det er forsiden, der har den store interesse og lidenskab, bliver værkerne færdiggjort med sans for alle detaljer.
Mens vaskemaskinen snurrer, gør Bitten Hansen sig klar til at trykke endnu en gang på de mørke stofbaner, som propellen har sørget for er helt tørre.

– Billederne kræver både tid og sjæl, og er en kombination af serigrafitryk og en lang række andre metoder, der gør at det umuligt vil kunne eftergøres industrielt, siger hun og tilføjer med et stort smil:
– Jeg kan ikke lave to billeder, der er ens. Eller to ens stykker stof for den sags skyld.

Rammende fortællinger
På værkstedet befinder sig et utal af trykrammer, farver, trykblokke og andre remedier. Serigrafi er at føre et motiv over på en serigrafiramme, så der efterfølgende kan trykkes det samme motiv mange gange – både metervarer og billeder.

– Jeg laver ikke metervarer men billeder eller billedfortællinger, som jeg foretrækker at kalde dem. For det er vigtigt at fortælle historie med billederne.
– Og så spiller det en stor rolle, at vedligeholde de gamle trykteknikker. Jeg er stolt over at holde de gamle håndværkstraditioner i hævd.

– Det skal ikke bare være noget, der kommer ud af en maskine, men håndens arbejde så sjælen kommer med, fortæller Bitten, mens hun klargør en ny ramme med et nyt motiv. Denne gang vil hun trykke grønt oveni. Men det ser nu stadig ualmindelig mørkt ud. Næsten sort.
– Farverne er de profesionelle som også anvendes i industrien. De er miljøvenlige, og jeg blander dem selv, siger hun og koncentrerer sig om at placere serigrafirammen meget nøjagtigt.

Trykt sprog
– Det er min største udfordring, at forsøge at lave billeder med sjæl. At trykke et billedsprog, der giver oplevelser til iagttagere, siger hun.

– Jeg synes, der er større udfordring i tekstil i forhold til f.eks. oliemaleri. Med tekstiler kan man udføre processer igen og igen, som ikke kan gøres på et lærred. Men det er ikke hurtigere at trykke et billede end at male – for der skal mange arbejdsgange til før, der er liv i resultatet.
Stofbanen tørrer endnu engang, pakkes omhyggeligt ind i papir og dampes.
Bitten Hansen pakker stoffet ud, skyller det og som et barn, der åbner julagaver, stråler tekstilkunstneren over resultatet.

Hvad der før var mørkt er forvandlet til et raffineret billede med klare farver og imponerende effekter.
– Jeg kan simpelthen ikke lade være med at lave billeder på tekstil. Det er bare for spændende, siger Bitten Hansen, der også afholder kurser i de mange spændende teknikker.

Denne artikel er skrevet af Ulrik Ricco og publiceret første gang på www.pink-in.dk i 2003