Ordbog

Forklaring til kemikalier mv.

Beskrivelse eller kommentar til kemikalier mv.

Lamalgin: Et syntetisk oprenset fortykkelsesmiddel fremstillet med udgangspunkt i havalger. Bruges til at give trykfarver konsistens, eller til at grunde stof, så tynde farver ikke flyder ud, fx ved silkemaling.
Manutex F700: Et fortykkelsesmiddel lavet af havalger. Bruges som Lamalgin og har samme egenskaber. Det er billigere men har kortere holdbarhed. Til gengæld er det billigere, og holdbarheden er ens sålænge manutex ikke er blandet med vand.
Dextrin: Fællesnavn for “små” polysaccharider, lavet af stivelse.
Hvid dextrin kan anvendes til reserve med krakeleringseffekt: Hvid dextrin blandes med vand og spredes ud over stoffet med en pensel. Bagefter påføres farve, men farven kommer kun ned til stoffet i små revner.
Gul dextrin bruges til farvereserve. Med den kan der tilføres farve til stoffet, og når reserven er tør kan andet farve ikke “komme ind og blande sig”. Derfor kan man få nogle klart afgænsede farveområder lige op af nogle diffuse og flydende.
Gummi arabicum: Udfra akacietræets saft fremstilles gummi arabicum, der er glimrende til fremstilling af et konturmiddel, ligesom f.eks. gutta, men også som fortykkelse i trykfarver og reserver.
Trinatriumfosfat: En base (eller det gamle ord: et alkali), der sætter gang i farverreaktionen i vand. Opvarmning har til dels den samme effekt.
Natriumacetat: Salt af eddikesyre. Bruges til at fixere Remazolfarver på silke og uld. Ved fixeringen bliver farvemolekylerne påvirket så de binder sig til de animalske tekstilfibre.
Natriumbicarbonat, tvekulsurt natron: Bruges til at fixere remazolfarver på bomuld, hør og viscose. Vef fixeringen bliver farvemolekylerne påfirket så de binder sig til de vegetabilske tekstilfibre.
Natriumdithionit, Na2S2O4: Bruges til affarvning og farveætsning. Et salt hvor den effektive del er dithionit-delen (svovl og ilt), der virker “reducerende”, dvs. kan optage elektroner og dermed bl.a. få tekstil-fibrene til at “åbne” sig, så farvestofferne kan komme ud igen.
Urea, urinstof, kabamid: Bruges bl.a. til trykfarver. Farvepulveret bliver bedre til at optage vand, og det bliver bedre opløst i vandet. Det er således muligt at lave mere koncentrerede trykfarver. Samtidig bevares farvernes fugtighed under fixeringen.
Ludigol: Et natriumsalt af nitrobenzensulfosyre. Ilter fortykkelsen, så fortykkelsen ikke reagerer med farven og dermed opbruger noget af farven – farven skal jo reagere med textilet. Især vigtigt ved svage farveopløsninger.
CalfortCalfort T: Polyfosfat der blødgør vand ved at binde sig til magnesium og calsium. Dermed kan farven bedre reagere med tekstilet. Calfort T bruges også sammen med vaskepulver for at undgå tilkalkning af vaskemaskinen. Alternativt kan der ved farvning og tryk bruges demineraliseret vand for at få fuldt udbytte af farverne.
Glaubersalt, natriumsulfat: Under indfarvningen opstår der en ligevægt mellem farvemolekyler, der binder sig til tekstilfibrene, og farvemolekyler, der løsner sig. Ved at tilsætte glaubersalt forskydes ligevægten, så mere farve er bundet til tekstilet.
Zinkhvidt, zinkoxid, ZnO: Hvid farve der ikke misfarves af hydrogensulfid (svovlbrinte), der kan dannes fra andre svovlforbindelser. Bruges bl.a. til at lave hvid trykfarve og til farvereserver.
Lameprint: Fremstillet af johannesbrødkernemel. Konturmiddel (ligesom fx. gutta), godt både neutralt eller tilsat farve.
Reductol, Albigen A: Tiltrækker farvestoffer og reducerer dem. Tilsættes vaskevandet for at fjerne overskudsfarven. Forhindrer at overskudsfarven fra mørke partier smitter af på lyse områder.
Glyazin BC: Bruges til at give ufortykkede farver gode sammenflydningsegenskaber f.eks. ved silkemaling.
Coupure: Bruges til at lysne en farveblanding med. Den indeholder alle kemikalier og vand, det er derfor vigtigt at bruge den rigtige coupure til den rigtige farve.
Stamfortykkelse: Bruges til trykfarver. Indeholder alle kemikalier, men intet farvepulver. Det gør det let og hurtigt at blande sine farver.
Rammerens: Bruges til at fjerne fotoemulsion fra serigrafirammer.
Gutta: Lavet af naturgummi. Vel nok det mest kendte konturmiddel (inddæmning af områder ved silkemaling), met det dog har sine begrænsninger.
Bivoks: Bruges sammen med paraffin som reserveringsmiddel til voksbatik.
Paraffin: Kan bruges til fremstilling af remazolkridt. Farve og paraffin varmes op, og der formes en stang. Nu kan der males på stof ligesom oliekridt på papir.
Reduran håndrens: Gnides ind i hænderne og løsner Remazolfarve. Reducerer også huden, så husk at bruge fugtighedslotion bagefter.