Bøger som kunst: Bitten Hansen på BookARTS


Warning: preg_match() [function.preg-match]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/pink-in.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 1384

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/pink-in.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/pink-in.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Warning: preg_match_all() [function.preg-match-all]: Compilation failed: invalid range in character class at offset 4 in /var/www/pink-in.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 700

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/pink-in.dk/public_html/wp-content/plugins/lightbox-plus/classes/shd.class.php on line 707

Bitten Hansen har fået optaget et værk på Doverodde BookARTs Festival, en udstilling hvor alle kunstværker er bøger.

Se de mange spændende bøger fra ind-og udland frem til den 26. juni 2011.
Udstillingen åbnede med festival 2. – 5. juni med præsentation, foredrag og workshop den 2. – 5. juni.

På udstillingen medvirker næsten 60 bogkunstnere – udøvende kunstnere og kunsthåndværkere fra bl.a. Danmark, England, Island, Tyskland, Sverige, Frankrig og så fjerne lande som Australien, Japan, Canada og USA.

Der udstilles “artists’ books”, bogobjekter, håndindbundne bøger m.v. som alle er skabt til denne udstillings tema der i 2011 er “i luften” (in the air). Festivalen beskriver temaet således:
“Noget i luften kan være noget usynligt, immaterielt, fysisk eller mekanisk. Alt fra atomer, duft, spøgelser, superman, skyer, vind, regn, fugle, insekter, drager, flyver og rumskib. Det kunne også bare være, at det dit kunstværk, der er i luften”.

Bitten Hansen har fortolket temaet i bogen “Luftkasteller”, der er fremstillet af tekstil samt hel- og halvgennemsigtigt plastmateriale. Altså helt uden pap og papir som traditionelle bøger.

Solstik - bistik. Tekst, ord, mønstre og symboler forenet i 'luftig' fortolkning

Solstik - bistik. Tekst, ord, mønstre og symboler forenet i 'luftig' fortolkning

Tekstilkunstneren Bitten Hansens fagområde er tydeligt i bogen, der har hentet inspiration i sol, måne, balloner, flyvemaskiner, fugle, sommerfugle, engle, og vejrlig som regn og blæst. Motiverne er fortolket med den erfarne tekstilhåndværkers nærmest ikonagtige tekniker: serigrafisk tryk med reaktive farver, pigmentfarver og metalfarve. Det lette og luftige tema understreges af collageagtige elementer i bogen, hvor fx balloner virker til at være så løs en del af bogen at de da snart må stige til himmels.

Bitten Hansen har arbejdet på sit kunstværk, bogen “Luftkasteller” i foråret 2011 og værket kan efter udstillingen på Doverodde opleves i Bitten Hansens værkstedsgalleri, hvortil der kan aftales besøg. Kursister på kursus hos Bitten Hansen har automatisk adgang til værkstedsgalleriet.

Presse: Læs mere og hent Bitten Hansens presse-foto

Oplev udstillingen i den gamle, restaurerede Købmandsgård på Doverodde ved Limfjorden. Til daglig rummer Limfjordscenteret foruden Book Arts Center bl.a. lokalhistorisk udstilling og udsigtstårn. I juni kan du omgivet af det smukke landskab opleve ”book arts”:  udstilling, foredrag,  stande, værksteder og bogcafé. Katalog med alle udstillere kan købes på stedet.

Åbningstider Alle dage kl. 11 – 16, dog lukket om mandagen.

Hvad er “artists’ book”:
Book Arts Centeret forklarer:
En “artists’ book” er en bog skabt af en kunstner som et kunstværk. Bogen er mediet. Bogen er forvandlet til et udtryk for kunstnerens formål.
Kunstneren står selv for design og proces i skabelsen af bogværket. Og ikke mindst undersøger kunstneren grænserne for bogen som medie.

Artists’ books har rødder i det, man kan betegne som “book arts” – et område af aktiviteter og elementer, der spænder over bogbinding, illustration, fotografi, design og layout, grafik og tryk, papirfremstilling og dekorering, kalligrafi og typografi og digtning og meget mere.

Læs mere:
Hjemmeside for Dover Odde BookART Festival:
http://www.bookarts-doverodde.dk
DOVERODDE BOOK-ARTS FESTIVAL
Fjordstræde 1, Doverodde
DK-7760 Hurup Thy
Tel: +45 97 95 92 66